Næstekærlighed / tilgivelse

Næstekærlighed kan indeholde mange ting. Være en del af livet på flere måder.

Tilgivelse ligger tæt op af næstekærlighed. Jeg har ikke tilgivet alle personer, der har svigtet og såret mig, nej, det har jeg ikke, må jeg ærligt erkende.
Jeg har forenet mig med, at det som er sket, er sket og ikke kan ændres.
Jeg har afklaret mig med, hvordan de personer har handlet.
Jeg er kommet til en forståelse inde i mig selv, at det ikke står til at ændre.
Og at jeg vil leve mit liv uden at være en bitter og vred kvinde.
De personer som har såret og svigtet mig, de må leve med deres valg.

Jeg har sår, der ikke kan læges. Sår, der indimellem springer op og bløder.
Det har jeg accepteret. Det lever jeg med.

Når det er sagt, vil jeg også fortælle, at jeg har den holdning, at enhver person som ringer på min telefon, sender mig en mail eller står ved min dør, vil jeg møde og behandle med respekt.
Personen skal have lov til at fremføre sit ærinde overfor mig.
Jeg vil lytte, og jeg vil prøve at møde personen, der hvor han/hun er.
Som jeg har lært det i professionelt regi. Det kan jeg bruge i mit private liv også.
Det betyder ikke, at jeg åbner mit hjerte og lukker personen ind i mit liv igen. Det betyder, at jeg lytter.

Hvorfor nu dette indlæg ? Ja, det er mere end enkelt: en person som har såret mig og gjort mig trist, har kontaktet mig for nylig. Åh, hvor det sætter mange tanker og følelser i gang.
Jeg har tænkt på hende og hendes liv. Og alt det, vi havde sammen en gang. Savnet hende. Og været vred på hende. Fundet undskyldninger for hende og for mig selv.
Når hun så ringer nu, må jeg leve op til den standard, jeg har sat for mig selv. Jeg må lytte, jeg må tale med hende, jeg må prøve at rumme hendes smerte, og så må jeg mærke efter, hvordan jeg selv har det.

Og jeg lyttede. De første ord hun sagde var: “DU ER SÅDAN ET GODT MENNESKE, DET ER DU VIRKELIG, OG JEG ER KED AF, AT JEG SÅREDE DIG”. Hvordan er det muligt at optage det på anden måde end næstekærlighed ? Som kærlighed til næsten = mig. Og måske som tilgivelse for det, jeg har sagt og gjort. Og måske håbet om, at jeg tilgiver det, hun har sagt og gjort.
Åh, det rammer mig lige i hjertet. Først blev jeg paf. Så blev jeg lettet. Så blev jeg glad. Så talte vi sammen i 3 timer !

Jeg har tænkt meget over det. Jeg har talt meget om det. Jeg har båret det rundt i mit hjerte nogle dage. Jeg tror ikke, at jeg kan tilgive hende, at hun sårede mig så dybt. For det var hårdt. Hun var mig så nær og kær. Vi delte så meget. Og jeg blev meget berørt i lang tid over det skete.
Kan jeg vise hende NÆSTEKÆRLIGHED – ja, det er jeg sikker på, at jeg kan.
Netop denne veninde havde jeg en stort og stærkt nærvær med fra første øjeblik, vi mødte hinanden. Jeg tror, at vi så en del af os selv i hinanden. Vi kunne slet ikke holde op med at tale sammen og ses. Heldigvis boede vi på samme vej, så vi kunne nemt smutte ind til hinanden. Det var tider !

Hvor livet nu bærer os hen, ved jeg ikke i skrivende stund. Jeg har sendt hende et kærligt brev med tak for det mod, som hun viste ved at ringe til mig.

Jeg kan jo godt lide at komme med små opfordringer til mine kære læsere her på bloggen :
Er der nogen, som du savner eller længes efter – nogen, der har såret dig, eller som du har såret ?
Måske skal du overveje at tage kontakt. Siger det bare…………..

 

006

Januar er for mange grå og trist. Foto viser solopgangen over markerne en kold januardag.
For mig er januar fordybelse, hygge i mørket, stilletid og eftertænksomhed.

Tak fordi du læste med – kærligst Lise Lotte

Nyt foredrag i 2015

Kære alle – nyt foredrag fastsat.

FOREDRAG  TIRSDAG D. 24. MARTS 15 KL. 19.30 i JOHANNESKIRKEN, GREVE.
-om at miste og sørge, hvordan kommer man igennem – hvordan kan man hjælpe andre i sorg-

I marts holder jeg møde i Tune for at fortælle menighedsrådet om mit sorg/terapiarbejde med henblik på eventuel opstart af sorggruppe.

Kærligst Lise Lotte