Tommys Hus I Himlen

 

tommys bog.jpg-for-web-LARGE

Da jeg mistede min søn, søgte jeg alt brugbart der kunne støtte vores familie i den svære situation, vi var kommet i. En frygtelig trafikulykke tog vores søn og bror fra os. Jeg fandt nogle bøger – men slet ikke nok til at besvare alle de spørgsmål vi havde: HVORFOR, HVORDAN, HVAD NU, HVOR LÆNGE??

To uger efter Tommys død begyndte jeg at skrive dagbog. I starten skrev jeg hver dag, senere et par gange om ugen, og jeg skriver stadig dagbog ind-imellem. Disse dagbøger og interviews med mine børn og mand blev til en kærlighedsbog til min lille familie. Om vores 5 år fra vi mistede ham – til vi kom ud i livet igen.

Jeg valgte at dele bogen op i 3 hovedafsnit.
Det første er min datter Lones afsnit. Hun var 7 år, da ulykken skete – og afsnittet henvender sig til mindre børn 4-9 år som højtlæsning med en voksen i hånden.
Det andet afsnit er min søn Mortens. Han var 10 år, da hans storebror døde. Det afsnit er beregnet til selvlæsning for større børn, 10-16 år.
Begge afsnit lægger op til snak om de ting, der sker når nogen dør. Begravelse, drømme, det at arve, sørge m.m.
Tredje afsnit er de voksnes. Hvordan klarer forældrene at støtte de to små søskende samtidig med deres egen sorg? Hjælp, rettigheder og netværk.

Bogen fortæller om vores vej ud af sorgens fængsel og ud i livet, hvor solen skinner og kærligheden er.

“Vi blev nødt til at affinde os med at de mennesker vi troede vi kunne regne med, hellere ville være sammen med andre glade og hyggelige mennesker. Jeg tror de ventede på at den glade familie kom tilbage”.

– Uddrag fra bogen

 

tommys bog.jpg-for-web-LARGE

Tommys hus i himlen
ISBN 87-988389-0-3
Forlag: Lise Lotte Aabrink

Bogen kan købes hos alle boghandlere eller hos mig.

Pris 149.- kr. samt forsendelse.

 

 

Anmeldelser

Stærkt står beretningen om de to søskendes reaktion på mødet med døden og dens langtrækkende konsekvenser. Det er ikke en munter oplæsningsbog for 1. – 3. klasses elever, men bestemt anvendelig, hvis klassen har været ude for tab. Bogen kan anbefales til lærerbiblioteket. … Alt i alt er det en smuk og gribende beretning, der kan fortælle elever og lærere om sorg og almene reaktioner på det at miste.

- Medlemsbladet ‘Folkeskolen’

 

- Det er en bog, der griber stærkt i flere lag. Ikke alene fortæller den om et af livets største tabuer, døden, den stiller også væsentlige spørgsmål til det at være medmenneske i sådan en situation. … Det er beundringsværdigt og modigt, at denne bog er blevet til. Lise Lotte Aabrink er i dag aktiv foredragsholder og sorg-kriseterapeut. Tak for bogen familien Aabrink.

- Ugebladet Søndag

 

- Bogen er meget konstruktiv, fordi den tager fat på sorgbearbejdelsen hos både forældre og søskende – og kan derfor bruges som familiebog. Bogen er ubærlig at læse, men det er forfatteren og hendes familie, som har oplevet det ubærlige, og måske kunne vi andre bære at læse den og lære lidt om livets sværeste og mørkeste sider.

- B.T.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>